En lash lift-behandling varer op til 45 minutter, afhængigt af om vipperne skal farves under behandlingen. Vi anbefaler farvning af vipper til de kunder, som f.eks. gerne vil lægge mascaraen på hylden, eller som gerne vil have, at vipperne fremstår mere synlige - og med farve får du et endnu tydeligere resultat med en flot WOW-effekt.
Under behandlingen ligger du med lukkede øjne og bliver trygt guidet igennem af en kosmetolog eller kosmetiker. Vi ved, at det kan føles intenst at få behandling tæt ved øjnene, så vi skaber altid en rolig og behagelig stemning, hvor du kan slappe af.
Behandlingen foregår ved, at dine vipper formes opad med en silikoneform og en special specialudviklet løftende formel. Vipperne holdes nænsomt på plads med en vandopløselig lim og derefter påføres en perm lotion, som midlertidigt blødgør strukturen i vipperne, så de kan formes. Når alle produkter har virket, fjernes silikoneformene, og området ved øjnene renses nænsomt. Mange beskriver følelsen, når formene tages af, som særlig behagelig - og vi hjælper dig selvfølgelig med blidt at få øjnene åbnet igen, så du kan se det flotte resultat.
Vi afslutter behandlingen med en keratin-booster, som er et naturligt byggesten i dine vipper, og derfor styrker og fugter de enkelte hårstrå. For de bedste resultater anbefaler vi at bruge en form for efterbehandling til pleje og fugt.
Læs mere om
Threading af bryn og vipper